88-årig dame stoppet af politiet – men hendes navn tilhører en død
En 88-årig dame var lige lovlig opfindsom, da hun skulle fortælle politiet sit navn.
Det er nok ikke så tit, at ældre damer kører rundt uden at have lov til det. Det er nok heller ikke så tit, at netop det segment lyver om sin identitet for at slippe for bøden.
Ikke desto mindre var det det, der skete fredag i Kjellerup. Det skriver Midtjyllands Avis.
Klokken 12.30 blev den 88-årige kvinde stoppet af politiet i Skolegade.
Hun måtte ikke køre bil, for hendes kørekort var inddraget.
Da hun sagde ‘sit’ navn, blev det givet videre til vagtcentralen. Det navn passede dog på en kvinde, der var død i 2016. Den stoppedes søster.
Derfor udgav hun sig for at være sin søster. En søster, der døde i 2016.
Slap billigt
Og så måtte den 88-årige gå til bekendelse. Normalt er det strafbart at udgive sig for en anden, som politiet derfor kan mistænke for at have overtrådt loven.
Men eftersom søsteren ikke lider skade, og løgnen hurtigt var afsløret, så slipper den 88-årige kvinde ifølge Midtjyllands Avis alene med en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.
Hvorfor kvinden i første omgang var frakendt kørekortet, melder historien intet om.