8.500.000.000.000 kr. skal give euroen nyt liv

Europa trækkes nu ind i et helt nyt og uprøvet eksperiment af den 67-årige italienske præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi.

For første gang nogensinde indleder ECB således fra og med begyndelsen af marts massive opkøb på finansmarkedet af statsobligationer, realkreditobligationer og såkaldte asset-backed securities, der er en slags sammenpakkede lån.

Tiltaget kommer seks år efter, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tog et tilsvarende skidt. Opkøbene sker på en noget dyster baggrund, hvor de 19 eurolande kæmper mod økonomisk stagnation, tårnhøj arbejdsløshed, faldende forbrugerpriser og store underskud på de offentlige finanser.

Det er så meget som 60 milliarder euro, hvoraf de 50 milliarder er statsobligationer, som ECB vil købe op i første omgang og frem til udgangen af september 2016. Det svarer til opkøb for 1.140 milliarder euro. Men hvis inflationen i efteråret 2016 ikke er oppe i nærheden af de to procent, som ECB sigter efter, vil opkøbere fortsætte. De samlede opkøb på mere end 8.550 milliarder danske kroner, er fire en halv gange større end det danske bruttonationalprodukt (BNP) og vil udgøre hele ni procent af BNP i de 19 eurolande. Det svarer til omkring 17.000 kroner per indbygger i alle de 27 EU-lande.

Professor emeritus ved Københavns Universitet Niels Thygesen, der har været med til at formulere spillereglerne for det nuværende eurosamarbejde, kalder de annoncerede tiltag for »meget store« »og ikke langt fra, hvad USA har gjort«.

Tvivler på resultatet

»Men det er nok tvivlsomt, om det vil virke og skabe lige så meget fremgang, som det ses i USA og Storbritannien. Både USA og Storbritannien gennemførte deres opkøb langt tidligere, hvor renterne var højere. Nu er renterne meget lave også i eurolande, hvorfor yderligere rentefald kun betyder lidt. Samtidig går en meget stor del af udlånet i Europa via bankerne, mens det i USA sker via aktie- og obligationsmarkedet. Dermed bliver den positive virkning af kvantitative lempelser i Europa mindre. Men det vil ikke skade, og nogen fremgang vil der også komme fra de faldende priser på olie, reformer i flere lande og den mindre stramme finanspolitik. Samlet burde det skabe tillid til, at det vil virke,« siger Niels Thygesen.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank vurderer, at tiltagene er godt nyt for dansk og europæisk økonomi.

»Det vil stimulere eksporten gennem en svagere valuta, og økonomierne vil også generelt nyde godt af en lidt lavere rente,« siger han.

Jacob Graven, der er cheføkonom hos Sydbank, mener dog heller ikke, at der er tale om en mirakelkur.

»Inflationen vil også i de kommende måneder være negativ og den økonomiske vækst beskeden. I bedste fald kan de mange nye euro afværge, at økonomien kommer til at sidde fast i en deflationsspiral med faldende priser. Kun langsomt vil den positive effekt vise sig i økonomien – blandt andet gennem en svagere eurokurs,« siger han.

De samlede stimulanser fra ECB, som også omfatter en lidt lavere rente på bankernes langfristede lån hos ECB, betegner Niels Thygesen som »fornuftige«, »over det ventede« og »psykologisk vigtige«, fordi ECB nu som lovet gør sit yderste for at opfylde sit mandat om at holde inflationen i nærheden af to procent på mellemlang sigt.

»Men det var uklogt af ECB at skabe så store forveninger på markedet til opkøbene. De har sandsynligvis ikke turdet lade være med at gøre det større, end hvad der var ventet,« siger Niels Thygesen.

ECB vil sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) beholde 20 procent af de obligationer, der nu skal købes op. De sidste 80 procent skal ligge hos de nationale centralbanker, som skal købe papirer op i deres egne lande. Det betyder, at det er de nationale centralbanker, der får eventuelle tab.

»Det er imod tankegangen i eurosamarbejdet, at 80 procent af de samlede opkøb skal ligge hos de nationale centralbanker. Det giver en underlig opsplitning, men skal dæmpe de tyske bekymringer,« siger Niels Thygesen.

Mario Draghi sagde torsdag på et pressemøde i Frankfurt am Main, at beslutningen om at sætte det store program for opkøb i gang blev støttet af »et stort flertal« i det 25 mand store styrelsesråd.

»Flertallet var så stort, at vi ikke engang behøvede en afstemning,« udtalte han.

Tyskland imod

Det er især Tyskland og topchef Jens Weidmann fra Deutsche Bundesbank, der har været modstander af de særlige kvantitative lempelser, som i værste fald kan få økonomien til at løbe løbsk og skabe stor inflation. Men som også risikerer at udsætte reformer, sparepakker og andre upopulære – men nødvendige tiltag i mange lande, fordi ECB nu nærmest garanterer en lav rente, uanset hvor store de offentlige underskud måtte blive.

De enorme summer, som ECB nu vil pumpe ud i europæisk økonomi, skaber store forskelle i den globale pengepolitik. I USA stoppede centralbanken således med at opkøbe obligationer sidste efterår, og de fleste venter nu, at Federal Reserve i løbet af sommeren eller efteråret kommer med den første rentestigning siden 2006.

Men både Danmark, Tyrkiet, Indien, Canada og Peru har den seneste uge sænket deres korte renter, og i Schweiz overraskede centralbanken stort ved helt at opgive den faste binding til euroen, som schweizerfrancen har haft siden 2008. Disse tiltag er flere steder en direkte udløber af ECBs beslutning, som allerede gennem den seneste uges tid har svækket euroen ganske betydeligt, så én dollar nu koster 6,50 kroner. Det er 4,8 procent mere end ved årets begyndelse.