726 dage i skjul: Prinsesses mand er tilbage
Coronakrisen har gjort det svært for Chris O'Neill at komme til Sverige i tæt på to år
Hvis man følger det svenske kongehus tæt, så er der én person, som har været væk i evigheder.
Chris O'Neill, der er gift med prinsesse Madeleine, har nemlig ikke vist sig til en officiel begivenhed i tæt på to år.
Men efter 726 dage er der nu igen billeder af den britisk-amerikanske forretningsmand til en begivenhed i Sverige.
Det skriver Svensk Dam.
Madeleines mand har ingen royal titel og har ingen officielle pligter for det svenske kongehus, da han ikke har svensk statsborgerskab.
God grund
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har længe foretrukket at bo udenfor Sveriges grænser - og de seneste år har parret resideret i det solrige Florida.
Den svenske prinsesse har af flere omgange taget turen til Sverige, mens Chris O'Neill er blevet i USA på grund af coronapandemien.
Men lørdag var alt altså anderledes, da parret deltog i de såkaldte Solliden Sessions, der er koncerter afholdt for et begrænset publikum.
Med til koncerten, der var arrangeret af kongen selv, havde parret datteren Leonore med sig.