70-årig oldemor spærret inde i bil: Overlever fem dage med kun vand og to bananer

Sharon kørte ind i et træ og blev spærret inde i sin bil, indtil familien fandt hende.

Sharon Lee Leaming (højre) overlevede på mirakuløs vis efter et biluheld.Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe

Offentliggjort Sidst opdateret

En 70-årig kvinde fra Washington har overlevet fem dage i en bil med kun to bananer og to flasker vand efter et biluheld, der spærrede hende inde. Det skriver Yahoo.

Sharon Lee Leaming blev meldt savnet sidste torsdag, efter hun ikke kom hjem fra en ferie. Hendes febrilske familie var meget bekymret, da oldemoren lider af kroniske rygsmerter og er de i første stadier af demens.

Kunne ikke bevæge sig

Forrige tirsdag tog Sharon afkørslen  fra en motorvej og kørte ned af en bakke, da hun ifølge politiet kørte ind i et træ. Hendes mobil sad fast i instrumentbrættet efter uheldet og hun kunne ikke nå den. Hun var på vej hjem fra en familieferie, da hun kørte galt. Familien regnede ikke med, at hun kom hjem før om torsdagen, derfor blev hun først meldt savnet der.

Ifølge King 5 kunne Sharon ikke komme ud af sin bil, fordi hun ikke kunne bevæge sig. Hun havde nemlig brækket sin ankel og hæl i uheldet. Hun dyttede i hele to dage i håbet om, at nogen ville høre hende, men uden held. Efter to dage løb bilens batteri tør for strøm.

Oldemoren var derfor fanget i sin bil. Her levede hun af vand og frugt, som hun fandt i sin bil. Hun havde også små kager, men var bange for, at hun måske ville få dem galt i halsen.

Det var Sharons nevø, der fandt hende. Han ledte efter hendes bil langs motorvejen og lagde mærke til et sted, hvor græsset var trampet ned. Han fulgte sporet indtil han fandt den 70-åriges bil.

Hun var alvorligt dehydreret og kunne ikke gå, da hun blev fundet. Derfor blev hun fløjet til hospitalet. Udover en brækket ankel og hæl, havde hun også fået indre skader. Hun er stadig på hospitalet.

Powered by Labrador CMS