64-årig svært dement mand sporløst forsvundet

Østjyllands Politi efterlyser fortsat den 64-årige Peter Due Nielsen.
64-årige Peter Due Nielsen, der fredag forlod hjemmet i Viby J syd for Aarhus, efterlyses stadig.
Han er dement og har derfor svært ved at tale. Peter Due Nielsen er i god form, fuldt mobil , ved godt helbred, og lider ikke af andre sygdomme, oplyser Østjyllands Politi.
Han er i går set i Kiwi i Viby og senere set stå af en bus ved Egå Marina. Begge steder blev han dog ikke fundet, da politiet nåede frem.
Peter Due Nielsen beskrives 185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har brunt hår med grå stænk og overskæg. Han er formentlig iført sorte jeans og en skjorte, en grå trøje med v-hals samt en mørkeblå sportsjakke med påskriften “Humi outdoor”.
Østjyllands Politi fortsætter eftersøgningen, ligesom familien selv har iværksat eftersøgning i nærområdet.