60-årig tiltalt for at lege betjent

I tre tilfælde skal mand ifølge tiltale have kørt med udrykningsblink på bil, så den fremstod som politibil

Politiets uniformer
Politiets uniformer
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:41
LIVE
Offentliggjort

MAND LEGEDE BETJENT

En 60-årig mand er blevet tiltalt for at have kørt biler med udrykningsblink på Sjællands motorveje, hvilket fik dem til at fremstå som civile politibiler. Ifølge anklagen har han udgivet sig for at være fra en offentlig myndighed uden at have den nødvendige autorisation.

Manden er også anklaget for at have brugt falske nummerplader på sine biler, en Ford Focus og en Volkswagen Passat, og for at have tilladt, at disse køretøjer blev brugt uden forsikring og korrekt registrering. Han nægter sig skyldig i alle anklagerne.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Tre gange i løbet af den første halvdel af 2023 kørte to forskellige biler med udrykningsblinket tændt ad tre forskellige motorveje på Sjælland, så de fremstod som civile politibiler med udrykning.

Men problemet var, at der slet ikke var tale om en civil politibil.

En 60-årig mand er nu tiltalt for at have ført bilen og derved udgivet sig for at være fra en offentlig myndighed uden at være det.

Sagen behandles tirsdag ved Retten i Roskilde.

Kørte med udrykning 

Subsidiært er han tiltalt for at have medvirket til, at en anden person gjorde det, fordi han var ejer af de to biler.

Manden, der ifølge cvr-registret tidligere har ejet en bilforhandler, er tiltalt for en paragraf i straffeloven, der drejer sig om at udgive sig for at have en offentlig myndighed.

Straffen for overtrædelse af paragraffen er bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Det var på Hillerødmotorvejen, Holbækmotorvejen og Helsingørmotorvejen, at der ifølge tiltalen blev kørt med udrykning.

Tirsdag skal Retten i Roskilde behandle en sag, hvor en 60-årig mand blandt andet er tiltalt for at have fået sin bil til at fremstå som en civil politibil.

Falske nummerplader 

Det er dog ikke det eneste, som anklagemyndigheden mener, at den 60-årige mand har gjort sig skyldig i.

Han skal blandt andet også have gjort uberettiget brug af to falske nummerplader, der var monteret på både en Ford Focus og en Volkswagen Passat.

Hele 30 gange skal han desuden have accepteret, at biler, som han var registreret som ejer af, blev ført på danske veje med falske nummerplader.

Nægter sig skyldig 

Køretøjerne var desuden hverken ansvarsforsikret eller registreret i Køretøjsregistret.

Her var der også tale om den samme Ford Focus og Volkswagen Passat, der er omtalt i de andre forhold.

Peter Ølholm, der er advokat for den 60-årige tiltalte, oplyser, at han nægter sig skyldig.

Powered by Labrador CMS