Annonce
52-årig kvinde med kniv røver unge
En 52-årig kvinde havde travlt i Kalundborg søndag. Hun røvede og truede sig gennem byen med en kniv.
Politiet oplyser, at en kvinde blev udsat for knivtrusler i Kordilgade i Kalundborg søndag lidt før halv seks om aftenen. Truslerne kom fra en 52-årig kvinde.
Det lykkedes dog kvinden at stikke af, inden den 52-årige kunne gøre noget ud af sine trusler.
Annonce
Men kort efter led tre unge samme skæbne – endda på samme sted. Denne gang lykkedes det kniv-kvinden at få udleveret en pung.
Samtidig modtog politiet en anmeldelse fra en mand, der ligeledes var blevet truet af den 52-årige. Han havde søgt tilflugt på havnen.
Klokken 20.26 anholdt politiet så den 52-årig kvinde fra Kalundborg, der sigtes for røveri og trusler.
Annonce
Hun er fortsat i politiets varetægt, og politiets jurister vurderer, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør mandag.