50 grise omkom ved ulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

En grisetransport væltede mandag formiddag ved Slagelse

En grisetransport forulykkede mandag formiddag ved omfartsvejen ved Slagelse. 50 af de 200 grise ombord på bilen omkom ved ulykken, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet fik hjælp fra lokale landmænd til at indfange og aflive de kvæstede grise. Herefter blev de levende grise kørt videre til slagtning, oplyser politiet.

»De lokale landmænd var meget hjælpsomme og skal have stor tak,« siger vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til ulykken.

BNB

Powered by Labrador CMS