48-årig var irriterende – så fik han en skalle

Onsdag aften var to mænd involveret i et slagsmål på Klostertorvet i Aarhus.

En 43-årig mand nikkede onsdag aften en 48-årig mand en skalle, fordi han havde været irriterende det meste af dagen. Foto: Colourbox/ Genre
Offentliggjort Sidst opdateret

For en 43-årig og en 48-årig mand udviklede et hyggeligt drikkelag sig til et voldsomt slagsmål.

Se hvad der drev de to mænd så langt længere nede i artiklen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Klokken 21.20 fik Østjyllands Politi anmeldelsen om slagsmålet på Klostertorvet i Aarhus.

På stedet blev patruljen mødt af den 43-årige og den 48-årige.

Slagsmålet var gået så vildt for sig, at den 48-årige mand havde fået ødelagt flere tænder i overmunden.

Han forklarede selv, at det var, fordi den 43-årige mand havde nikket ham en skalle.

Mens den 48-årige forklarede, hvad der var sket. Stod den 43-årige ved siden af med armen i gips.

Den 43-årige havde også tydelige skader som følge af slagsmålet blandt andet i form af et sår i panden.

Da forklaringen om, hvad der var sket, kom fra den 43-årige mand lød den lidt anderledes.

Han nævner, at de to mænd havde drukket øl samme sted i løbet af hele onsdagen. Og at den 48-årige havde været irriterende det meste af dagen.

På et tidspunkt var den 48-årige begyndt at svine den 43-årige til. Det havde fået den 43-årige til at nikke den 48-årige en skalle.

Slagsmålet medførte, at den 43-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det erkendte han, og han blev bortvist fra stedet.

Anderledes var det for den 48-årige, der blev sigtet for det samme. Han blev dog noget opfarende og nægtede at forlade stedet, derfor blev han taget med på stationen.

Powered by Labrador CMS