44 personer smittet med husdyr-MRSA

Personerne er sandsynligvis blevet smittet med MRSA gennem kontakt med mink og personer, der håndterer mink.

I 2014 blev 14 personer smittet med husdyr-MRSA sandsynligvis fra mink. Foto: Www.colourbox.com/Free
Offentliggjort Sidst opdateret

44 mennesker er blevet smittet med husdyr-MRSA, hvor smitten sandsynligvis stammer fra danske minkfarme i perioden 2014 til 2016.

Det viser et folketingssvar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Spørgsmålet var stillet af landbrugsordfører for Enhedslisten Maria Reumert Gjerding.

Personerne er sandsynligvis enten blevet smittet ved håndtering af mink eller fra kontakt med personer, der arbejder på minkfarme.

Helt præcist blev 14 personer tilsyneladende smittet med bakterien fra mink i 2014.

I 2015 og 2016 blev 15 personer begge år ramt af den antibiotikaresistente husdyr-MRSA.

Tallet fra 2016 er dog behæftet med usikkerhed, da der stadig mangler nogle oplysninger ved nogle af de registrerede tilfælde.

Seks tip til at undgå MRSA i køkkenet:

Vil du sikre dig, så husk køkkenhygiejnen. Hold dig til nogle enkle regler, så minimerer du alle former for bakterier i din mad – også MRSA:

1. Optø frossent kød i køleskabet
Så formerer bakterierne på overfladen af kødet sig ikke så hurtigt.

2. Vask hænder, når du har rørt ved råt kød
Vær særlig omhyggelig, hvis du har sår eller rifter på fingrene og lad være med at pille dig i næsen. Husk at tage dine ringe af, inden du rører ved råt kød. Hvis du har en rift i fingeren, kan du desinficere riften efter håndvask med et egnet desinfektionsmiddel.

3. Hold råt kød væk fra andre råvarer
Grønsager og færdig mad som for eksempel den færdiglavede ret skal i sikker afstand fra råt kød, så du ikke overfører bakterier fra de rå varer til den spiseklare mad. Brug forskellige knive, skærebrædder mv. til henholdsvis råt kød og spiseklar mad.

4. Hold knive og skærebrædder rene
Skift både kniv og skærebræt, når du skærer salat og færdigtilberedt mad. Og husk at gøre dem ordentligt rene efter brug. Spækbrætter af plastik kan sættes i opvaskemaskinen. Spækbrætter af træ skal rengøres grundigt med vand og sæbe og efterfølgende skylles med kogende vand.

5. Brug rene karklude og viskestykker
Skift dem hver dag, og hvis du har brugt kluden til at tørre kødsaft op med, så skift den med det samme. Brug i stedet køkkenrulle til at tørre kødsaft op med.

6. Gennemsteg kødet
Det skal helt op på 75 grader, før bakterier er væk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

Det viser tallene fra Statens Serum Institut, som oplyser, at bakterien som oftest findes i svin.

En ny screening har vist, at den resistente bakterie MRSA forekommer i 88 procent af de danske svinebesætninger.

En stikprøve blandt seks avlsbesætninger viste desuden, at bakterien fandtes i alle seks.

I 2014 viste en screening, at bakterien fandtes i 68 procent af besætningerne. Mens en stikprøve på seks avlsbesætninger kun fandt tre smittede.

MRSA CC398 kendt som husdyr-MRSA er en type MRSA, som kan smitte fra dyr til mennesker. Smitten sker dog oftest gennem svin.

Hvad er MRSA?

Vil du sikre dig, så husk køkkenhygiejnen. Hold dig til nogle enkle regler, så minimerer du alle former for bakterier i din mad – også MRSA:

1. Optø frossent kød i køleskabet
Så formerer bakterierne på overfladen af kødet sig ikke så hurtigt.

2. Vask hænder, når du har rørt ved råt kød
Vær særlig omhyggelig, hvis du har sår eller rifter på fingrene og lad være med at pille dig i næsen. Husk at tage dine ringe af, inden du rører ved råt kød. Hvis du har en rift i fingeren, kan du desinficere riften efter håndvask med et egnet desinfektionsmiddel.

3. Hold råt kød væk fra andre råvarer
Grønsager og færdig mad som for eksempel den færdiglavede ret skal i sikker afstand fra råt kød, så du ikke overfører bakterier fra de rå varer til den spiseklare mad. Brug forskellige knive, skærebrædder mv. til henholdsvis råt kød og spiseklar mad.

4. Hold knive og skærebrædder rene
Skift både kniv og skærebræt, når du skærer salat og færdigtilberedt mad. Og husk at gøre dem ordentligt rene efter brug. Spækbrætter af plastik kan sættes i opvaskemaskinen. Spækbrætter af træ skal rengøres grundigt med vand og sæbe og efterfølgende skylles med kogende vand.

5. Brug rene karklude og viskestykker
Skift dem hver dag, og hvis du har brugt kluden til at tørre kødsaft op med, så skift den med det samme. Brug i stedet køkkenrulle til at tørre kødsaft op med.

6. Gennemsteg kødet
Det skal helt op på 75 grader, før bakterier er væk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

Siden 2012 har fire personer, der var smittet med svinetypen MRSA, mistet livet.

Powered by Labrador CMS