Annonce
40 mand siger op – tømmer hel afdeling
Direktøren er dybt forundret over, at så mange ansatte forlader firmaet på en gang
Omkring 40 ansatte har pludselig sagt deres stilling op hos firmaet Semco Maritime i Esbjerg.
Dermed har de stort set tømt en hel afdeling for medarbejdere, skriver jv.dk.
Semcos topchef Steen Brødbæk siger til jv.dk, at han er dybt forundret over opsigelserne, og at han aldrig har oplevet noget lignende.
Annonce
Steen Brødbæk oplyser, at han ikke kender årsagen til, at så mange mand pludselig damper af.
Ifølge jv.dk går der rygter om, at det konkurrerende firma SubC Partner er i færd med at snuppe medarbejderne fra Semco.
Det afviser direktør Tonny Klein dog.
Annonce
Semco Maritime arbejder blandt andet med at udvikle, fabrikere og servicere offshore industrien.