300 danske stillinger i Lundbeck spares væk

Lundbeck skærer 1000 stillinger i milliard-spareplan – heraf er de 300 stillinger i Danmark. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Omkring en tredjedel af 1000 varslede stillingsnedlæggelser i Lundbeck vil ske i Danmark.

Som konsekvens af ny spareplan skal medicinalkoncernen Lundbeck skære omkring 300 stillinger i Danmark, siger pressechefen i Lundbeck, Mads Kronborg, til Ritzau Finans.

I øjeblikket har Lundbeck omkring 2000 medarbejdere. Onsdag har selskabets nye topchef, Kåre Schultz, varslet en spareplan, der skal fjerne tre milliarder af selskabets omkostninger og i alt nedlægge omkring 1000 stillinger.

– Vi ved jo ikke, hvor det ender, før det er forhandlet færdigt, men i runde tal vil en tredjedel af de 1000 stillinger skulle nedlægges i Danmark, siger pressechef i Lundbeck Mads Kronborg til Ritzau Finans.

Lundbeck havde ved udgangen af andet kvartal 5801 fuldtidsstillinger, så det er mere end hver sjette medarbejder, Lundbeck må sige farvel til.

De mange stillinger skal findes i omstruktureringer af hovedkontoret i Valby og kommercielle aktiviteter i Europa og på “andre markeder.”

/ritzau/

Powered by Labrador CMS