Annonce
27 flyafgange til og fra Danmark aflyses under strejke
Når klokken slår 13 mandag, nedlægger piloterne i det tyske luftfartsselskab Lufthansa arbejdet og indleder en strejke, der ventes at vare frem til ét minut i midnat tirsdag aften.
Det betyder, at Lufthansa aflyser 27 afgange til og fra Danmark mandag og tirsdag, skriver luftfartssiden check-in.dk.
Lufthansa vil fortsat flyve på ruten mellem København og München, da den flytype, der anvendes på ruten, ikke er omfattet af strejken.
Annonce
Derimod vil der være aflysninger på ruterne mellem Billund og Frankfurt og mellem København og Frankfurt i perioden.
De berørte passagerer har ifølge check-in.dk mulighed for at rejse med SAS til Frankfurt, hvis de kan nå at sikre sig en billet.
Det er uenighed omkring vilkårene for piloternes pension, der har fået forbundet Vereinigung Cockpit til at varsle strejke.
Annonce
BNB