Annonce
27-årig kvinde frihedsberøvet: Mand anholdt
En 30-årig mand fra Aabenraa er fredag eftermiddag blevet anholdt.
En 30-årig mand er fredag eftermiddag blevet anholdt i Aabenraa. Han er sigtet for blandt andet ulovlig frihedsberøvelse og vold mod en 27-årig kvinde.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Annonce
Det er endnu meget sparsomt med detaljer om, hvad sagen drejer sig foruden det ovennævnte.
Kommunikationsmedarbejder hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Mads Dollerup-Scheibel, fortæller til Newsbreak.dk, at politiet ikke forventes at meddele yderligere før den sigtede har været fremstillet i grundlovsforhør.
Både den 30-årige mand og den 27-årige kvinde er fra området omkring Aabenraa.