21-årig skudt efter skænderi om hundelort

I en diskussion om en hunds afføring blev den 21-årige Isabella Thallas skuddræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Under en gåtur med sin blev Isabella Thallas og hendes kæreste Darian Simon antastet af en mand, der var ret utilfreds med den måde, de talte til deres hund på.

Det resulterede i, at der blev affyret skud. Sådan skriver New York Post.

Tvang hund til at skide

Onsdag udspillede den noget særlige episode sig i Denver.

Da den 21-årige sammen med sin kæreste var ude at lufte deres hund, har parret højlydt bedt hunden om at have afføring. Det hørte Michael Close, der bor i en lejlighed tæt ved det sted, hvor parret gik tur med hunden.

Han konfronterede dem med, hvad de havde sagt, og situationen udviklede sig til at blive et reelt skænderi.

Michael Close skulle have sagt, om parret ønskede at lære deres hund at lægge en lort, eller om de ville tvinge den til det.

Skød 21-årig

Darian Simon har udtalt til politiet, at han og kæresten forsøgte at ignorere Michael Close.

Det viste sig dog ikke være så nemt, da Michael Close pludseligt fattede et våben og affyrede flere skud. To gange blev Darian Simon snittet, mens skudene var dødelige for Isabella Thalas.

Ifølge en indsamling på Go Fund Me organiseret af Isabella Thallas’ mor, så blev Darian Simon efter skyderiet indlagt på hospitalet og behandlet for skudsårene.

Politiet anholdt Michael Close på en motorvej i nærheden af, hvor skudepisoden var foregået. I bilen fandet politiet en riffel og et håndvåben.

Mistet en datter

Isabella Thallas blev skudt blot få uger, efter hun fejrede sin 21-års fødselsdag, fremgår det også af indsamlingen, der har til formål at dække omkostningerne ved hendes begravelse.

På Facebook udtrykte Isabella Thallas’ mor sin sorg over datterens død.

I dag mistede vi en datter, søster, et barnebarn, niece og ven. Herren kaldte hende hjem, og hun hviler fredfyldt sammen med ham,” skrev Ana Thallas og bad om, at familiens privatliv blev respekteret.

Ana Thalas har siden sin datters drab været på orlov fra sit arbejde.

Powered by Labrador CMS