21-årig forsvundet i havet – nu er der nedslående nyt
Politiet tror ikke længere på, at den forsvundne dykker dukker op i live.
Opdatering: Dykkeren, der blev meldt savnet klokken 14.29 er fundet død.
Det oplyser Fyns Politi, der også fortæller, at han blev fundet i farvandet mellem Ærø og Als af civile dykkere fra dykkerklubben Narhvalen klokken 19.57. Afdødes familie er underrettet
Original artikel:
Nu er der nye – og nedslående – detaljer om den forsvundne dykker, der har været savnet siden søndag eftermiddag.
Klokken 14.29 fik politiet via alarmcentralen en anmeldelse om en dykker, der pludselig var forsvundet.
Det er vedkommende stadig – en større redningsindsats er iværksat – koordineret fra kongeskibet Dannebrog, der er på træningssejlads i området.
– De er angiveligt nede og dykke ved et vrag, der ligger mellem Ærø og Als, fortalteHans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, tidligere til Newsbreak.dk.
Nu kommer politikredsen med flere detaljer – blandt andet omkring dykkerens alder.
Dykkeren er en 21-årig mand 21 år fra Morud. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Dykkede ved vrag
Det var fire dykkere fra dykkerklubben Narhvalen, der var taget ud i gummibåd for at dykke på vraget af en tysk motortorpedobåd fra 2. verdenskrig. Vraget befinder sig på 32 meters dybde.
I forbindelse med dykningen forblev dykkerlederen i gummibåden, mens de tre dykkere foretog dykningen. På cirka 25 meters dybde tilkendegav den 21-årige ved fagter, at han ville gå til overfladen. De to dykkere fortsatte ned til vraget, hvorpå de kort tid efter returnerede til overfladen.
Her opdager de, at den 21-årige var forsvundet.
Ikke sandsynligt af finde ham i live
“Der er siden anmeldelsen været søgt efter den 21-årige mand med helikopter og flere overfladeenheder, og det har indtil nu ikke været muligt at finde den savnede 21-årige mand. Det vurderes i skrivende stund, at det ikke længere er sandsynligt at finde den 21-årige dykker i live”, oplyser Fyns Politi videre i pressemeddelelsen.
Politikredsen uddyber dog også, at eftersøgningen stadig er i gang, og der planlægges for yderligere søgninger mandag 23.
Familien til den savnede 21-årige mand er underrettet.