20 skeletter af kvinder og mænd fundet på Rådhuspladsen

1000 år gamle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Det ordspil kan med fordel bruges, hvis man siden december er gået over Rådhuspladsen i København. Her har man nemlig – i al hemmelighed – opgravet 20 skeletter fra mænd og kvinder, der har ligget blot en meter under jorden.

Det skriver Politiken.

Det er arkæologer fra Københavns Museum, der har opgravet skeletterne, der er omkring 1000 år gamle. De er nu kørt til undersøgelse på det Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet.

– Det er utroligt. En meter under asfalten på den mest travle plads i hele Danmark ligger gravene med skeletter fint bevaret, siger museumsinspektør og arkæolog fra Københavns Museum Jane Jark Jensen til bladet.

Opdagelsen og udgravningen af skeletterne blev ifølge Politiken holdt hemmelig for at undgå, at nysgerrige kom for tæt på udgravningen og på den måde forurenede dna i gravene.

Københavns kulturborgmester Niko Grünfeld (Å), der har besøgt gravene, er begejstret.

Powered by Labrador CMS