20-årig får bøde på 35.000 kroner: Derfor skal man holde sig fra denne færdselsforseelse

En ung mand blev fredag aften anholdt og sigtet for piratkørsel i Aarhus. Der vanker nu en bøde på 35.000 kroner til manden.

En ung mand kan se frem til en bøde på op mod 35.000 kroner for at køre pirattaxa. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand blev fredag anholdt i Aarhus Vest og sigtet for at køre pirattaxa.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjentene fattede mistanke til den 20-årige på den måde, han kørte rundt i et villakvarter.

Da han kørte ind til et busstoppested og samlede en person op og kørte videre, standsede en patrulje ham.

Både passager og fører forklarede, at de skam kendte hinanden, men efter nogle kontrolspørgsmål fra betjentene, faldt den forklaring fra hinanden, skriver politiet i døgnrapporten.

Den 20-årige fører blev derfor sigtet for pirattaxakørsel – en forseelse, der kan koste 35.000 kroner i bøde, hvis han bliver dømt, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS