19 millioner vundet: Mangler ejermand

Danske Spil oplyser, at en person fra Værløse er blevet 19 millioner rigere. De ved bare ikke, hvem det er endnu.

Danske Spil efterlyser en heldig vinder, der med en kupon købt i Kvickly i Værløse har vundet 19 millioner kroner i Vikinglotto. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er en heldig vinder, som er blevet 19 millioner kroner rigere efter onsdagens Vikinglotto.

En kupon med seks rigtige tal og det rigtige Vikingetal er blevet købt, men Danske Spil ved ikke, hvem der har købt den.

Mangler millionær

Førstepræmiepuljen er altså blevet vundet i Vikinglotto på en kupon som er købt i Kvickly i Værløse.

Danske Spil har endnu ikke haft kontakt til den nye millionær.

Så hvis du har købt en lottokupon til onsdagens spil i Kvickly i Værløse, kunne der være 19.043.175 kroner at hente, hvis du har den helt rigtige kupon.

Stadig millioner

Selv om gevinsten måske ikke er i dine hænder, så er der stadig millioner at spille om.

Der kan vindes syv millioner, hvis man vinder næste uges andenpræmie. Men der er også tre millioner at vinde på Jokeren.

Powered by Labrador CMS