Annonce
19 kraftige kanonslag fundet i Grenaa
En person blev i aftes anholdt efter en ransagning i en lejlighed i Grenaa, hvor der blev fundet adskillige kraftige kanonslag.
Politi og bomberyddere var i aftes på Violskrænten i Grenaa.
Østjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at årsagen var mistanke til kanonslag. Derfor blev der rekvireret assistance fra blandt andet EOD (bomberyddere).
Annonce
Lejligheden blev ransaget og der blev fundet 19 kraftige kanonslag. Lejlighedens beboer blev anholdt. Han er nu afhørt til sagen og løsladt.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.