19-årig dræbt i voldsom trafikulykke
Den 19-årige kvinde, der søndag aften kørte mod et træ er død, af sine kvæstelser.
Søndag aften omkring klokken 20.40 søndag aften fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et trafikuheld.
Føreren, en 19-årig kvinde, blev efter uheldet bragt til Odense Universitetshospital, hvor hun natten igennem har været i betegnet i kritisk tilstand på grund af sine kvæstelser.
Mandag morgen afgik den 19-årige kvinde så ved døden.
– Hun blev erklæret død klokken 6.35 på Odense Universitetshospital, oplyser Bent Hedager Nielsen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Vagtchefen vil ikke komme nærmere ind på, hvor kvinden stammer fra – han vil dog godt bekræfte, at hun var fra lokalområdet.
Ulykken blev anmeldt søndag klokken 20.40 til Sydøstjyllands Politi.
– Det var en anden bilist, der fandt hende, siger Bent Hedager Nielsen.
Den 19-årige kvinde var kørt ind i et træ i et solouheld. Hun var eneste person i bilen.
En bilinspektør blev allerede søndag aften kaldt til ulykkesstedet for at undersøge ulykken nærmere.
– Og bilen vil blive undersøgt i løbet af ugen, sagde vagtchef Henrik Dam tidligere til Newsbreak.dk.
Ulykken skete på Tinnetvej cirka 20 kilometer vest for Horsens.