18-årig stukket med kniv
En mand er søndag aften blevet ramt af knivstik i København. Det førte til politi på Den Røde Plads
En 18-årig mand er søndag aften blevet stukket med kniv på Nørrebro i København.
Det fortæller Jonathan Wald, som er vagtchef hos Københavns Politi.
Sagen blev anmeldt til politiet klokken 20.55, da den forurettede mand blev bragt på hospitalet.
Annonce
Ifølge vagtchefen er han lettere tilskadekommen.
- Det har vi koblet sammen med noget uorden, der har været på Den Røde Plads på Nørrebro, siger Jonathan Wald.
Her fandt politiet også frem til et gerningssted, lyder det.
Annonce
Ingen anholdt
Ingen er anholdt i sagen.
Søndag kort før klokken 23 er politiet ikke længere til stede på Den Røde Plads.