18-årig fængslet for dobbeltdrab
Den 18-årige blev anholdt i Sverige - nu er han blev udleveret til Danmark.
En ung mand på 18 år fra Sverige er blevet udleveret til Københavns Vestegns Politi. Manden er netop blevet fængslet frem til den 15. august for et dobbeltdrab i Herlev.
Det er Retten i Glostrup, der her til eftermiddag har varetægtsfængslet den 18-årige for drab på to mænd på henholdsvis 21 og 22 år. Derudover er manden anholdt for et drabsforsøg på en 22-årig mand i Herlev – alt sammen den 25. juni.
Den unge mand blev første gang varetægtsfængslet in absentia den 12. juli, mens han mandag den 15. juli blev anholdt af det svenske politi.
Da manden blev anholdt i Sverige, der blev en 19-årig og en 17-årig ligeledes anholdt. Den 19-årige blev udleveret allerede i sidste uge, mens politiet stadig arbejder på at få udleveret den 17-årige.
I sagen er der i alt fire personer, der er fængslet. En 21-årig mand blev fængslet bag dobbeltlukkede døre den 29. juni. Alle fængslede og forurettede i sagen er svenske statsborgere, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.