18-årig anholdt efter knivdrab på norsk asylcenter

En ung pige er torsdag aften omkommet, efter hun blev udsat for et knivoverfald på et asylcenter i Norge.

Politiet arbejder på asylcentret i Sunndal, hvor en 17-årig pige er blevet knivdræbt. Foto: Ingrid Ellevset/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En ung pige er torsdag aften omkommet, efter hun blev udsat for et knivoverfald på et asylcenter i Norge.

En 17-årig norsk pige er torsdag aften død, efter hun blev udsat for et knivoverfald på Sunndal Asylmodtagecenter i Norge.

I første omgang fik politiet meldingen om, at hun var hårdt såret, men klokken 22 torsdag aften omkom hun af sine kvæstelser, skriver tv2.no.

Den formodede gerningsmand, som er 18 år gammel, stak efter overfaldet af fra stedet, men blev kort efter pågrebet af politiet.

Operationsleder Jarl Aspen fra Nordmøre og Romsdal politidistrikt fortæller, at anholdelsen foregik udramatisk.

Både den omkomne og gerningsmanden stammer fra Eritrea og boede på modtagecenteret. Den 18-årige formodede gerningsmand har boet på centeret i et år, mens det 17-årige offer har været beboer i kortere tid. Politiet ønsker foreløbig ikke at sige noget om relationen mellem de to, eller hvad der kan have været motivet for overfaldet.

Politiet er i gang med at efterforske sagen og har indledt de tekniske undersøgelser.

Sunndal Kommune, som driver modtagecenteret, har tilbudt beboere og personale krisehjælp efter knivoverfaldet.

Powered by Labrador CMS