18 år i dag

En skelsættende dag for kronprinsesse Catharina-Amalia af Holland

Kronprinsesse Amalia af Holland.
Kronprinsesse Amalia af Holland.
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag tirsdag den 7. december fylder hollandske kronprinsesse Catharina-Amalia 18 år, og bliver således myndig.

Dermed opfylder hun kravene til at overtage tronen efter sin far, såfremt det skulle vise sig nødvendigt. 

I anledning af fødselsdagen har kongehuset delt en række helt nye fotos af fødselaren på Instagram.

Billederne er taget på Huis ten Bosch-paladset i Haag, fremgår det af opslaget.

En skelsættende dag

Der er i det hele taget tale om en ganske skelsættende dag for kronprinsessen. 

Hun får nemlig nu i henhold til forfatningen sæde i i Statsrådet, der er en uafhængig, lovgivende forsamling. 

Fejres privat

Fødselsdagen bliver fejret i privat regi men den pro-royale organisation 'Oranjebond' opfordrer dog ifølge NL Times hollænderne til at markere dagen.

- Vi beder alle om at fejre den kongelige fødselsdag med flag og orange vimpler som et symbol på glæde og solidaritet. Vi opfordrer desuden til klokkeringning i hele Holland, lyder opfordringen fra organisationens formand, Pieter Verhoeve.

Har takket nej til apanage

Kronprinsesse Catharina-Amalia dimitterede fra gymnasiet med udmærkelse forgangne sommer og meddelte efterfølgende, at hun ville tage et år fri, inden hun starter på universitetet.

I den forbindelse valgte hun også at afstå fra at modtage en årlig apanage på knap 12 millioner kroner, hun eller er berettiget til som myndig.

Hun begrundede det med, at hun finder det ‘upassende’ at skulle modtage midler uden at arbejde for dem. 

Powered by Labrador CMS