17-årig hørte “truende” musik: Dræbt med kniv

17-årige Elijah Al-Amin blev torsdag knivdræbt, da en hvid mand følte sig truet af teenagerens rapmusik.

Cory Booker, der stiller op til posten som Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020, kalder på Twitter drabet på en sort teenager for en hadforbrydelse. Her ses han under en debat mellem kandidaterne i Miami. Foto: Mike Segar/Reuters
Offentliggjort Sidst opdateret

Drabet på en sort teenager i den amerikanske delstat Arizona vækker harme i USA, hvor hundredvis af brugere på Twitter kalder drabet for en hadforbrydelse.

Den 17-årige Elijah Al-Amin blev torsdag dræbt i en kiosk i Phoenix af en hvid mand, der sagde, at han følte sig truet af teenagerens rapmusik.

Politiet har anholdt en 27-årig mand, som befandt sig i nærheden af kiosken med en lommekniv og blod flere steder på kroppen.

Den mistænkte skal ifølge politiet have indikeret, at han følte sig truet af den musik, der kom fra teenagerens køretøj.

Elijah Al-Amin blev stukket med en kniv i halsen og ryggen, mens han befandt sig i kiosken. Han løb efterfølgende ud på gaden, hvor han kollapsede.

Anholdt man er psykisk syg

Den anholdte mand er psykisk syg, oplyser hans advokat.

Hændelsen har i weekenden fået hashtagget #JusticeForElijah (Retfærdighed for Elijah, red.) til at trende på Twitter.

Artiklen fortsætter under videoen

Blandt andre Cory Booker, der stiller op til posten som Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020, har på Twitter kaldt drabet en hadforbrydelse.

– Endnu et af vores børn er blevet dræbt på en afskyelig og uprovokeret måde. Politiet må efterforske denne hadforbrydelse omgående. Hvil i fred Elijah, skriver han.

Mindet ved ceremoni

Mandag blev den afdøde teenager mindet af venner og familie ved en ceremoni i et islamisk center i byen Tempe, før han blev begravet i Maricopa County.

Familien oplyser, at Elijah Al-Amin ville være blevet 18 år to om to uger, og at han havde set frem til at starte på high school.

Linda Sarsour, der er borgerrettighedsaktivist i New York, kalder på Twitter forbrydelsen for “skandaløs”.

Hun mener, at sagen vækker minder om drabet på den 17-årige skoleelev Jordan Davis i Jacksonville i 2012.

Dengang blev en hvid mand dømt for at have skudt og dræbt den sorte teenager efter et skænderi om høj musik.

Powered by Labrador CMS