16-årig stoppede mobning: Dræbt få dage efter
Politiet formoder, de to ting hænger sammen.
Kun 16-årige Samuel Reynolds blev torsdag skudt og dræbt ved sin lejlighed i Arlington, Texas, efter han få dage forinden havde forsøgt at stoppe nogle drenges mobning af en medstuderende.
Det udtaler politiet ifølge CBS News.
Reynolds blev skudt torsdag eftermiddag ude foran lejligheden og døde kort tid efter, han ankom til hospitalet.
Siden da har flagene været på halv på Reynolds’ skole, Arlington High School.
Ifølge politiet kostede Reynolds’ mod ham hans liv.
Passet op af dreng
Ifølge politiet har overvågning på drabsstedet vist, at en 15-årig medstuderende passer Reynolds op kort før drabet.
Man ser også den 15-årige trække en pistol og affyre det dræbende skud mod Reynolds. Drengen blev kort efter anholdt af politiet.
Politiet raser nu over, at den 15-årige havde adgang til våben:
– Vi vil have et svar. Vi er lede og kede af, at børn i vores område kommer i kontakt med våben, bærer dem og bruger dem, siger politimanden Christopher Cook ifølge CBS News.
Ifølge politiet vil man nu søge at retsforfølge den person, der er ansvarlig for at sætte den 15-årige i kontakt med våbnet.
Den 15-årige og Samuel Reynolds kendte ifølge politiet.