1500 demente forsvinder hvert år – nogle når aldrig hjem i live
1500 demente går årligt fra deres bopæl. I løbet af tre år er 29 af dem døde.
Mange demente forsvinder hvert år – hele 1500.
Mange demente forsvinder – og vender ikke hjem i live.
Der går næppe en dag, hvor Newsbreak.dk ikke viderebringer en efterlysning af en dement, der er gået fra sin bopæl.
Ifølge tal fra Alzheimerforeningen sker det cirka 1500 gange årligt, at demente forsvinder. Det vurderer overlæge Jens Egersgaard ud fra en analyse foretaget i 2014
De fleste gange går det heldigvis godt, men cirka 10 gange om året dør den demente, mens han eller hun er på egen hånd.
(I galleriet over artiklen kan du se, hvordan du skal forholde dig, hvis du møder en dement).
Vicepolitiinspektør John Jensen har tidligere fortalt til BT, at Politiets Hundetjeneste i gennemsnit rykker ud to gange ugentlig for at lede efter mennesker med demens, der er forsvundet hjemmefra.
I løbet af de seneste tre år har Alzheimerforeningen registreret, at de danske medier har skrevet om 29 sager, hvor en person med demens er fundet død efter at have forvildet sig væk hjemmefra.
Det oplyser foreningen på sin hjemmeside.
Her oplyses det også, at medierne i 2014 beskrev 16 dødsfald af mennesker med demens, som var gået hjemmefra.
Mange demente forsvinder og efterlyses
Det er da heller ikke mere end få dage siden, hvor Newsbreak.dk kunne berette om en dement kvinde, der var forsvundet fra et plejehjem i Kolding natten til onsdag.
Der var 20 hjemmeværnsfolk, otte hundeførere og to helikoptere indsat i eftersøgningen.
– Kvinden er nok død af kulde, og det var også derfor vi gjorde alt for at finde hende i går, siger Jørn Lindhardt, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Eb.dk.
I 2015 var tallet faldet til otte og i 2016 var tallet faldet til fem. Faldet kan selvfølgelig være et udtryk for mildere vejrforhold eller simpelthen, at medierne skriver mindre om sagerne.
– Plejecentrene er begyndt at bruge GPSer, og smartphones har også gjort det lettere for pårørende, at finde deres kære med demens, hvis de går hjemmefra. Men man kan også håbe på, at befolkningen har fået mere viden om demens, og i højere grad griber ind, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.