Annonce
15 skoleelever på sygehuset: Drak kølervæske ved en fejl
Elever fra en 6. klasse i Horsens er bragt til sygehuset, efter at de ved en fejl har drukket kølervæske.
15 elever fra en 6. klasse på Midtbyskolen i Horsens er ved en fejl kommet til at drikke kølervæske. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Eleverne er kørt til behandling på sygehuset.
Annonce
Der er ikke yderligere oplysninger om børnenes tilstand.
Forældre til berørte børn opfordres til at kontakte Midtbyskolen samt eventuelt at følge med på Kommunens og skolens sædvanlige kommunikationslinjer.
Politiet er torsdag eftermiddag til stede på skolen for at afklare, hvorfor eleverne kom til at drikke kølervæske.