15-årige Adam dræbt i tragisk narkosag: Nu er der nyt

Politiet har rejst tiltale i sagen.

Den 15-årige døde efter at have taget MDMA.Galleri: SÅDAN KAN MDMA SE UD Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er nu rejst tiltale mod en 17-årig mand fra Næstved for uagtsomt manddrab for at have solgt MDMA til den 15-årige Adam Buk fra Haslev, som endte med at miste livet. Det skriver TV Øst. 

Det viser et brev fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sendt til den 15-åriges familie, som TV Øst har fået indsigt i.

Den 17-årige mand blev varetægtsfængslet i surrogat efter straffelovens 252 tilbage i begyndelsen af februar, og nu skulle han altså være tiltalt i sagen.

Han blev derfor anbragt på en lukket afdeling under Socialforsorgen, da man som udgangspunkt ikke sætter unge under 18 år i fængsel.

Politiet har endnu ikke bekræftet oplysningen.

Adam kæmpede til det sidste

Adam Buk blev indlagt 2. februar efter at have indtaget MDMA. 15. februar klokken 00.30 døde han.

Hvad er MDMA?

  • MDMA (3,4-metyléndioksymetamfetamin) er det kemiske navn på det narkotika, der også er kendt som ecstasy.
  • Navnet ectasy bruges dog også om en række andre nært beslægtede stoffer
  • Ecstasy (MDMA) ligger i virkning mellem de centralstimulerende stoffer og de psykedeliske stoffer
  • Ecstasy giver følelse af eufori, varme, kærlighed og interesse for andre mennesker. Man får nedsat søvnbehov, øget svedtendens og risiko for væskemangel (dehydrering)
  • Virkningerne indtræder gradvis efter 30 minutter
  • Rusen varer typisk 4-6 timer
  • Ecstasy er afhængighedskabende. Det kan medføre angst, depression og søvnforstyrrelse.

Kilde Patienthåndbogen (Sundhed.dk)

– Han sov stille ind i nat klokken 00.30. Der var ikke mere at gøre, og hjernen havde taget stor skade. Han kæmpede til det sidste, sagde en ven af familien, som TV Øst løbende har været i kontakt med, om den unge mands død.

Powered by Labrador CMS