14-årig pige stoppet i bil uden nummerplader

Politiet beslaglagde en stribe biler bagefter

Arkivfoto: Jakob Eskildsen/ Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det udløste en hel stribe af sigtelser og beslaglæggelse af biler, da betjente fra Nordjyllands Politi fredag fandt en bil mistænkelig. Blandt andet havde bilen slet ikke nummerplader på.

Betjentene valgte derfor at stoppe bilen, og stor var deres forbløffelse, da der sad en kun 14-årige bag rattet.

På grund af alderen har pigen endnu ikke kunnet tage kørekort.

Ifølge nordjyske.dk fandt episoden sted i Rakkeby.

Betjentene slog bilens stelnummer op og tog derefter hen til den adresse, hvor pigen kommer fra.

Måske fusk med stelnumre

Her fandt de fem biler, som blev beslaglagt på stedet. Politiet skal nu undersøge, om der er fusket med bilernes stelnumre.

Den 30-årige mand, som ejer den bil, pigen kørte i, er nu blevet sigtet for at overlade føreretten til en person uden kørekort. skriver nordjyske.

Powered by Labrador CMS