14-årig anholdt for drab på lille pige
Naboer er i chok over det tragiske dødsfald
En kun 14-årig dreng er blevet anholdt og sigtet for drabet på en seksårig pige.
Ifølge flere amerikanske medier fandt drabet sted i New Carlisle i staten Indiana. Da den mistænkte dreng er under den kriminelle lavalder, holder politiet alle detaljer om ham tilbage.
Den lille pige, Grace Ross, blev fundet død fredag morgen få timer efter, at hun var blevet meldt savnet.
Der er ikke oplyst detaljer om selve drabet eller et eventuelt motiv hertil. Det er uvist, hvordan den anholdte stiller sig til sigtelsen for drab.
Dybt chokerede naboer
Naboerne til den lille dræbte pige er dybt chokerede.
– Det er sket tæt på ens bagdør. Du kan jo slet ikke forestille dig, at noget sådant sker her i området, siger naboen Kim Houston til tv-stationen WSBT.
Grace’s tante samler nu penge ind på fundraiser, så udgifterne til begravelsen kan blive dækket.