1,2 milliarder kodeord og brugernavne stjålet af hackere
Omkring 1,2 milliarder adgangskoder og brugernavne samt over 500 millioner mailadresser er blevet stjålet af en russisk forbryderring.
De følsomme oplysninger er stjålet fra cirka 420.000 hjemmesider, oplyser det amerikanske firma “Hold Security” i følge The New York Times.
Sikkerhedsfirmaet vil dog ikke oplyser, hvilke konkrete hjemmesider, der er blevet hacket:
– Hackere angreb ikke bare amerikanske virksomheder, de angreb ethvert websted de kunne, lige fra Fortune 500-virksomheder til meget små hjemmesider. Og de fleste af disse hjemmesider er stadig sårbare, siger firmaets grundlægger, Alex Holden, ifølge The New York Times.
Også i Rusland er hjemmesider blevet hacket. Men intet tyder på, at den russiske regering har været indblandet i det omfattende hackerangreb.
En uafhængig ekspert i internetsikkerhed har verificeret meldingerne om de stjålne oplysninger.
//BNB / The New York Times