12 kilo kokain fundet tilfældigt på passagerfly

Det skulle have været et rutine tjek, men endte med at afsløre næsten 12 kilo kokain i stedet,

11,7 kilo kokain er blevet fundet på et American Airlines fly.Foto: YAMIL LAGE / SCANPIX
Foto: YAMIL LAGE / SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

En medarbejder ved American Airlines har fundet 11,7 kilo kokain på et af flyselskabets fly under et rutinemæssigt vedligeholdelsestjek.

Der blev i alt fundet syv pakker af kokain nær elektronikken, der får landingsstellet til at folde sig ud, i et Boeing 757 fly. Flyet holdt på en American Airlines base, der bruges til at vedligeholde flyene. Ifølge flyselskabet blev myndighederne øjeblikkelig kontaktet efter opdagelsen. Det skriver Fox 8.

– Det her fly kom faktisk fra Bogota og landede i Miami. Ifølge systemet skulle det have et rutinetjek, siger Mike Moore, der arbejder for sherifkontoret i Tulsa County og fortsætter:

– Normalt sker det i Miami. Men de havde for travlt, så det endte her i stedet.

Ifølge sherifkontoret var kokainens vægt 11,7 kilo og indpakningen vejede 1,8 kilo. Flyselskabet har startet en efterforskning.

Powered by Labrador CMS