12-årig pige ville redde hund: Truet med kniv

Manden mangler en tand i venstre side af munden, oplyser politiet

Arkivfoto: Jakob Eskildsen/ Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En kun 12-årig pige er blevet truet med en kniv, efter at han havde skældt en mand ud, som slog på sin hund.

Politiet efterlyser nu vidner til episoden i går på Trælløsevej i Herlufmagle ved 15-tiden.

– Den 12-årig pige konfronterede en mand, der stod og slog på sin hund. Manden svarede ved at trække en kniv og sige til hende: ‘Det skal du ikke blande dig i’, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efter episoden cyklede pigen væk fra stedet.
Manden beskrives som: Cirka 50 år gammel, lys i huden, halvlangt, gråt hår og skægstubbe.

Han mangler en tand i venstre side af munden. Han var iført sort t-shirt og strikvest, posede bukser og medbragte en sort taske. Kniven havde hvidt skæfte og var cirka 10 centimeter lang.

Hunden var en Golden Retriever.

Powered by Labrador CMS