12-årig pige påkørt: Flugtbilist efterlyses

Foto: Google Streetview.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 12-årig pige måtte torsdag eftermiddag en tur på skadestuen på Hjørring Sygehus, efter hun var blevet påkørt af en bil i et fodgængerfelt ved Søndergades Skole i Brønderslev.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Påkørslen skete omkring klokken 14.45, da den 12-årige var på vej over fodgængerfeltet sammen med en kammerat. Flere biler holdt tilbage, men en enkelt kørte frem og ramte pigen, da hun var på vej over.

Bilen, der er mørkegrå, kørte fra stedet efter uheldet uden at give sig til kende over for pigen eller andre.

Nordjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med personer, der har set uheldet, eller i det hele taget har kendskab til det.

Vidner eller andre kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

OPDATERING:

En kvinde har meldt sig til politiet. Læs mere her.

BNB

Powered by Labrador CMS