11.000 færre offentligt ansatte under Thorning

Der er færre personer ansat i stat, regioner og kommuner i dag, end da Thorning blev statsminister.

Tilbage i 2011, lige før Helle Thorning-­Schmidt (S) blev statsminister, var der 831.000 ansatte i den offentlige setkor. Nu ventes tallet at komme ned på 820.00 i år i stat, regioner og kommuner. Der har altså været et fald på 11.000.

Det står i skarp kontrast til udviklingen under Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V), hvor den offentlige beskæftigelse steg med 24.000 personer. Den stigning sendte i 2010 den offentlige beskæftigelse op på et historisk højt niveau over 846.000 personer i den sidste halvdel af 2010.

Det var de store budgetoverskridelser i kommunerne og regionerne, der fik antallet af offentligt ansatte til at skyde i vejret på en måde, som nærmest aldrig er set før.

Thorning lovede flere penge

Men siden er udviklingen gået den anden vej, og det skyldes især en faldende beskæftigelse i kommunerne og staten, fremgår det af den seneste budgetoversigt fra maj fra Finansministeriet.

Derimod er den offentlige beskæftigelse i regionerne steget konstant siden begyndelsen af 2012, især som følge af større beskæftigelse på sundhedsområdet.

I 2011 lagde Helle Thorning-Schmidt dog op til, at der skulle tilføres flere penge til den offentlige sektor.

»Men ser man på regeringens økonomiske plan, så planlægger Thorning, at der frem mod 2020 skal være endnu færre ansatte i den offentlige sektor efter næsten et årti med socialdemokratiskledet regering. Det dækker over, at der i årene fra 2011 til 2014 er blevet 15.000 færre offentligt ansatte. Og fra 2014 til 2020 venter Thorning 13.000 flere offentligt ansatte,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS med henvisning til regeringens egne fremskrivninger.

Han tilføjer, at de fleste de senere år har vænnet sig til færre offentligt ansatte. Det har i hvert fald ikke skabt store demonstrationer og optøjer.

»Vi skal næppe heller være bekymret over udsigten til, at der kommer færre offentligt ansatte fremover. Der er nemlig ingen entydig sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og serviceniveauet,« siger Mads Lundby Hansen.

Færre offentligt ansatte kan i hvert fald i teorien godt levere den samme eller bedre service, hvis de øger produktiviteten. Det kan ske ved at udlicitere, ved at bruge ny teknologi og ved at tilrettelægge arbejdet bedre. Men også gennem bedre ledelse og brug af nye og mere præstationsfremmende lønsystemer. Men der er så også en demografisk udvikling med især flere ældre, som øger behovet for offentligt ansatte over de kommende år, hvis der blot skal holdes en uændret service. De økonomiske vismænd skønner, at det offentlige forbrug, der er på over 500 milliarder kroner, skal stige med 0,3 procent om året alene som følge af dette »demografiske træk«, som de kalder det.