11-årig dræber seksårig kusine: Ville bare vise hende sin julegave

En hyggelig dag blev til tragedie.

Julegaven kostede hende livet.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Han var så stolt af sin julegave – et haglgevær – men demonstrationen blev til tragedie.

En seksårig pige blev dræbt tirsdag, efter hendes 11-årige fætters nye haglgevær gik af, mens han var i gang med at vise hende det.

Betjente i Pinetown North Carolina blev kaldt til hjemmet omkring klokken 18 tirsdag. Her fandt redderne fandt seksårige Victoria Whitehurst død af et skudsår. Victoria var på besøg hjemme hos sin fætter, hvor der også bor en anden 12-årig pige.

Viste stolt gave frem

Drengen havde vist de to piger det haglgevær, han havde fået i julegave, da den gik af. Skuddet ramte og dræbte Victoria samt sårede en af familiens hunde. Hunden led kun mindre skader og blev sendt til dyrlægen.

Dem, der har besøgt familien efter tragedien, siger, at den 11-årige er dybt fortvivlet.

– Han er en god dreng, siger naboen Kaliff Moore og fortsætter:

– Jeg kan ikke engang forestille mig, hvordan familie har det lige nu. Vi bliver nødt til at bede for dem.

Var som bror og søster

Som om tragedien ikke var forfærdelig nok, så siger Jennifer Gray, der er en ven af familien, at de to børn var meget tætte.

– De kom super godt ud af det med hinanden, siger hun og fortsætter:

– De var mere ligesom bror og søster for det meste, for Victoria var der så meget.

Naboer er i chok og sørger den lille pige, hvis liv blev alt for kort.

– Vi kendte alle sammen Victoria. Hun var her meget og vi elskede hende allesammen, siger Gray.

Powered by Labrador CMS