Annonce
100.000 er evakueret fra ekstreme vandmasser
Omkring 100.000 japanere er torsdag blevet evakueret fra deres hjem i den nordøstlige del af landet på grund af voldsomme oversvømmelser.
De japanske myndigheder har opfordret yderligere 800.000 mennesker til at lade sig evakuere som følge af, at der flere steder er faldet op imod 600 millimeter regn.
Premierminister Shinzo Abe har tidligere torsdag advaret om mere regn og fortalt, at man er ved at etablere en alarmcentral.
Annonce
»Regeringen vil arbejde fælles for at prioritere sikkerheden for folk, og gøre vores bedste for at forhindre yderligere katastrofe,« siger premierministeren ifølge Reuters.
Nyhedsbureauet United Press International beretter om to døde, mens Reuters oplyser, at to personer meldt savnet.
BNB