1000 år gammel nyhed

Citathistorie: Videnskab.dk

Med hidtil uset præcision er det nu lykkedes en række forskere at finde bevis for, at vikingerne – nordboerne - var på opdagelsesrejse i Nordamerika i år 1021 - altså for præcis for 1.000 år siden.

Det fastslår forskerne på baggrund af kulstof 14-dateringer af en række træ-genstande fra vikingebopladsen L’Anse aux Meadows, der ligger i Canada, skriver Videnskab.dk.

- Det er det tidligste bevis på en europæisk tilstedeværelse i Amerika. Vi har vist, at europæiske mennesker var aktive i Nordamerika mange hundrede år før Columbus og mere præcist i 1021, siger førsteforfatter Michael Dee, der er professor ved Science and Engineering på University of Groningen, til Videnskab.dk.

- Det giver et præcist tidspunkt - en kendsgerning - som er ret tæt på, hvornår de, der har fortolket de gamle sagaer, vurderer, at vikingerne var der, fortsætter professoren.

Vækker begejstring

Resultaterne, der netop er udgivet i det velansete tidsskrift Nature, vækker begejstring hos vikingeforsker Søren Michael Sindbæk.

- Man kan nu sige, at den eneste nordbobebyggelse, som vi kender til på det amerikanske kontinent indtil nu, har været besøgt i 1021. Og der er ingen spor af, at de grene, træer og kviste, som forskerne har undersøgt, er blevet fældet før eller senere, siger Søren Michael Sindbæk, der er arkæolog og professor MSO på Aarhus Universitet.

Han har ikke været en del af den nye forskning i Nature.

Vikingefund på Newfoundland

Det er velkendt, at vikingerne drog fra Grønland og etablerede bopladsen L’Anse aux Meadows for omkring 1.000 år siden. 

I 1960 fandt arkæologer nemlig sporene efter L’Anse aux Meadows på vestkysten af den canadiske ø Newfoundland.

- Man har tidligere har snakket om, at bopladsen blev til omkring år 1000, så de nye resultater rykker lidt ved årene, og år 1021 er lidt i yderkanten af tidligere beregninger. Det er i sig selv spændende, men ikke den helt store overraskelse, siger Søren Michael Sindbæk, der er særligt begejstret for metoden.

"Kosmisk strålebegivenhed"

Ved at anvende arkæologiens arbejdshest - kulstof 14-datering – på en helt ny måde er det nemlig muligt at komme årstallet nærmere. 

Forskerne har brugt en såkaldt cosmic ray-begivenhed - på dansk en kosmisk strålebegivenhed – til at fastslå årstallet, der flugter godt med, hvad vi allerede ved i dag.

- Ved at bruge cosmic-ray event kan forskerne sige med ret stor sikkerhed, at det var i 1021, det her nordbohus blev bygget, og det træ, de har undersøgt, er blevet fældet i det år. Sikkerhed måler man i statistik, og det er en meget, meget stærk statistisk sikkerhed, der ligger i det her, siger Søren Michael Sindbæk.

Samme stigning

Michael Dee og hans kolleger har undersøgt stykker af træ og kviste, der alle har vist samme stigning af kulstof 14 i de samme årringene fra år 993, hvor der skete et betragteligt opsving af kulstof i atmosfæren på baggrund af en Solstorm.

Og fordi træstumperne er blevet hugget til med en metaløkse, er det samtidig muligt for forskerne at slå fast, at det var nordboerne, som brugte det i år 1021.

Håb om mere i fremtiden

Man er stadig langt fra at have samlet det store puslespil om nordboernes færden i Nordamerika, men Michael Dee håber på, at forskningen kan åbne nye døre:

- Vi har ikke noget bevis for at sige, om vikingerne blot var der i et eller flere år. Men hvis vi kan lave flere analyser af træ, der er fældet på et andet tidspunkt, kan vi forhåbentlig med den her metode begynde at samle brikkerne og sige mere om nordboernes færden, og om de interagerede med de lokale folk eller hele miljøet.