100 år gammel granat fundet på chipsfabrik

En granat fra 1. verdenskrig er dukket op på en chipsfabrik i Hong Kong.

Offentliggjort Sidst opdateret

En tysk granat fra 1. verdenskrig er dukket op i en ladning kartofler på en chipsfabrik i Hong Kong.

Kartoflerne var blevet sendt fra Frankrig, skriver BBC.

 

Den mudrede granat, der måler otte centimeter i diameter, var “ustabil”, fordi den var afsikret, men ikke detoneret, siger myndighederne.

Granaten blev fundet på chipsfabrikken Calbee i Hong Kong lørdag morgen. Den blev detoneret på stedet af bomberyddere fra Hong Kong.

– Al information peger på, at den er blevet importeret fra Frankrig sammen med kartofler, siger Wong Ho-hon fra politiet i Hong Kong ifølge BBC.

Det sker stadig ofte, at der findes efterladenskaber fra verdenskrigene på de tidligere slagmarker i Frankrig og Belgien.

Powered by Labrador CMS