10 gode råd: Sådan holder du hackere ude i din sommerferie

Sikker ferie: Sommerferie er lig med afslapning, men ikke for cyberkriminelle. For en hacker er ferien en travl periode, fordi turister er attraktive mål.

KLIK og se IT-sikkerheds-ekspertens råd til en sikker ferie. Kendte du råd nummer 8?
KLIK og se IT-sikkerheds-ekspertens råd til en sikker ferie. Kendte du råd nummer 8?
Offentliggjort Sidst opdateret

Skal du på sikker ferie?

Sommerferien nærmer sig, og mange danskere skal snart rejse: Bilferie i Europa, fly til sydens sol eller fødderne oppe i et sommerhus.

Og selvfølgelig har vi vores mobil med på ferien, så vi kan tage billeder og holde vennerne i Danmark opdateret på oplevelser og udskejelser.

Vi har måske også en tablet eller computer med, hvis nu vi skal sende en mail eller se en serie på hotellet. Vi bruger vores digitale enheder på rejsen, men det er langt fra alle, der tager de fornødne forholdsregler i forhold til sikkerhed, og det ved de cyberkriminelle verden over. De lægger fælder ud for turisterne. Det forklarer Bogdan Botezatu, ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender i en pressemeddelelse.

“Som turist er du et højt prioriteret mål for cyberkriminelle. Du er væk fra din comfortzone og hjemlige vaner, og sandsynligvis får feriestemningen dig til at slappe af, så du bliver mindre opmærksom på faldgruber. I udlandet opdager du ofte senere end ellers, at du har været udsat for et angreb, og du slår derfor senere alarm. Det kan være en yderligere motivation for at målrette angreb mod turister”, forklarer Bogdan Botezatu.

Falske WiFi-netværk

Et eksempel på en faldgrube er falske offentlige Wi-Fi-netværk. Hackere sætter deres egne netværk op ved lufthavnen, hotellet eller en café. De bruger et naturligt navn som Hotel FREE Wi-Fi, og derfra venter de blot på, at en person logger på med en telefon, tablet eller computer med mangelfuld sikkerhed. Når det sker, kan de hurtigt finde en sårbarhed på enheden og stjæle personlig data, forklarer Bogdan Botezatu.

Et andet eksempel er falske websites og apps. Nogle gange er disse direkte kopier af eksisterende medier, og det kan være svært at se forskel især for en turist, der ikke er vant til medierne i det givne land. “Klikker du på et ondsindet link eller hjemmeside, risikerer du at downloade malware, og du kan blive udsat for ransomware-angreb eller forsøg på phishing,” siger Bogdan Botezatu.

Fra idyl til mareridt

Sommerferien kan hurtigt udvikle sig fra idyl og afslapning til et cyber-mareridt, hvis du bliver udsat for et angreb og pludselig mangler adgang til penge og personlig data. Den efterfølgende dialog med bank og myndigheder bliver ikke lettere af, at du befinder dig i et land langt fra Danmark. Bogdan Botezatu opfordrer derfor danskere til at tage sikkerhedsaspektet alvorligt.

Klik i galleriet her over artiklen og se Bitdefenders 10 gode og nemme råd der ruster danskerne mod cyberangreb i udlandet.

Kilde: Bitdefender.com

Powered by Labrador CMS