10 får måske udsat for ulveangreb

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

10 får er døde efter at være blevet jagtet og angrebet i nærheden af Holstebro. Bestandens ejer mistænker en eller flere ulve for at stå bag, skriver tvmidtvest.dk.

»Den måde, de er blevet bidt i halsen på, ligner et typisk ulveangreb,« siger fårehyrden Peter Helen til TV-stationen og tilføjer, at han tidligere har set ulve i området.

To af fårene er døde efter voldsomme bid i halsen, mens de resterende otte formentlig er døde af stress.

Peter Helen frygter for resten af hans fårebestand efter angrebet.

BNB

Powered by Labrador CMS