10-årig pige død efter tivoliulykke

En 10-årig pige døde af sine kvæstelser, efter hun slynget ud af en forlystelse i et tivoli i New Jersey.

En 10-årig pige døde af sine kvæstelser, efter hun blev slynget ud af en forlystelse i et tivoli. Foto: Colourbox/ Genre
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag aften mistede en 10-årig pige livet.

Hun havde en times tid før prøvet forlystelsen Extreme i et tivoli i New Jersey, som hun blev slynget ud af.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver CBS News.

Slynget ud af forlystelse

Den 10-årig pige besluttede sig lørdag aften for at prøve forlystelsen Extreme I Wisdom Super Sizzle forlystelsespark.

En forlystelse, der har individuelle båse, som drejer rundt hver for sig, mens hele forlystelsen også drejer rundt.

I løbet af turen bliver den 10-årige pige slynget ud af forlystelsen.

Fløjet på hospitalet

News Jersey State Police forklarer på Facebook, at den 10-årige var meget medtaget af ulykken.

Hun havde pådraget sig så alvorlige skader, at hun blev fløjet til Cooper Hospital.

Desværre blev hun erklæret død, blot en time efter ulykken skete.

News Jersey State Police er fortsat i gang med at efterforske sagen, da politiet skal have klarlagt årsagen til ulykken.

Forlystelser lukket

Efterfølgende blev tivoliets forlystelser lukket, mens de også var lukket søndag. Ligesom at en parade søndag også blev aflyst på grund af dødsulykken.

Skelly’s Amusements, der ejer forlystelserne i tivoliet, har udtrykt deres dybeste medfølelse i forbindelse med ulykken.

– Ord kan ikke beskrive vores følelser, og vi udtrykker den dybeste sympati overfor personens familie og elskede, stod der i virksomhedens skriv på Facebook.

Søndag blev forlystelserne godkendt til at åbne, men virksomheden besluttede at holde lukket og refunderede alle billetter købt til søndag.

Powered by Labrador CMS