10-årig dræbt af skud
Der var flere skyderier i byen lørdag
En 10-årig dreng blev lørdag skudt og dræbt. En mand blev samtidig såret.
Det skriver New York Post.
Skyderiet skete i New York-bydelen Queens.
Her var drengen og en 29-årig mand på vej ind i en bygning, da de blev ramt skud.
Den 10-årige i maven, manden i skulderen.
Det var angiveligt en tidligere uoverensstemmelse, der lå til grund for skyderiet.
Vidner har fortalt, de har hørt seks skud.
Politiet leder nu efter en sort firhjulstrækker i forbindelse med drabet.
Ikke eneste skyderi
I alt blev der anmeldt fem skyderier i New York lørdag.
I et andet blev en 12-årig pige såret i anklen, en 25-årig mand blev ramt i brystet.
Kort tid efter blev en 18-årig og en 20-årig ramt i henholdsvis låret og foden.
I bydelen Bronx udviklede et skænderi sig til et skyderi. Her blev en tilfældig såret.
På Manhattan blev en 27-årig mand ramt i foden.