Atter en gang spreder en advarsel sig på Facebook, og denne gang er det om, at Facebook snart vil gøre alle dine opslag, billeder og lignende offentlige, så alle kan se dem. Men det er noget vrøvl.

Advarslen, som du kan se i sin fulde ordlyd herunder, er noget værre sludder, og du skal ikke tro på den.

Facebook har ingen planer om eller interesse i, at gøre alle dine opslag offentlige.

Alligevel har mange danskere de seneste døgn delt denne advarsel, men det altså spild af alles tid.

Faktisk er advarslen slet ikke ny, for den har tidligere floret i flere omgange, men det bedste er altså blot at ignorere den, for der er intet om snakken.

Alle dine opslag, billeder og så videre forbliver som de hele tiden har været.

Det sker løbende, at disse nærmest kædebrevsagtige opslag spreder sig, og vi så det blandt andet med Magnus Falkerup fra Skåne, hvis du husker den sag.

Her kan du se “advarslen” i sin fulde ordlyd

Deadline i morgen!!! Alt hvad du nogensinde har slået op bliver offentligt fra i morgen. Selv beskeder, der er blevet slettet, eller billeder ikke er tilladt. Det koster intet for en simpel kopi og paste. Bedre sikker end ked af det Jeg giver ikke Facebook eller nogen enheder, der er tilknyttet facebook tilladelse til at bruge mine billeder, oplysninger, beskeder eller opslag, både fortid og fremtid. Med denne erklæring giver jeg facebook besked om, at det er strengt FORBUDT at oplyse, kopiere, distribuere eller foretage andre handlinger mod mig på grundlag af denne profil og/ eller dens indhold. Indholdet af denne profil er privat og fortrolig information. Krænkelse af privatlivets fred kan straffes ved lov (ucc 1-308-1 1 308-103 og rom-statutten). Bemærk: Facebook er nu en offentlig enhed. Alle medlemmer skal slå en seddel op som denne. Hvis du foretrækker det, kan du kopiere og indsætte denne version. Hvis du ikke offentliggør en erklæring mindst én gang, vil det være tilladt at bruge dine billeder samt oplysningerne i din side. Lad være med at dele. Kopiér og indsæt!

Flere nyheder

En kommentar til “Ny Facebook advarsel er falsk alarm og du skal bare ignorere den”

  1. Alarmklokkerne bør senest ringe, når man læser “Deadlines i morgen”…
    Alle seriøse informationer ville angive en dato som deadline….

Kom med din mening til nyheden