Vil lægge dronningen i kabler

Kong Harald 'tog strøm' på dronningen og fik de folkevalgte til at skrige af grin

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Harald og dronning Sonja holdt torsdag en mere end 100 år gammel tradition i hævd, da de inviterede repræsentanter for Stortinget til middag på slottet.

Med var også kronprinsparret, der således, som de øvrige gæster, nød en menu bestående af norske specialiteter - og skreg af grin, under kongens tale.

Stortingets sauna 

Talen indeholdt ellers ganske alvorlige emner som den ekstraordinære situation omkring energi og de spare-initiativer, der er sat i værk i alle offentlige bygninger i Norge.

- Hos jer er temperaturen vel faldet en del, efter Stortingets sauna er blevet lukket, sagde han muntert til sine gæster.

Vil have dronningen i kabler

Og så kunne han ikke dy sig for at joke lidt - med fruen.

- Her undersøger vi muligheden for at lægge dronningens overskudsenergi i kabler, så vi helt kan undgå at fyre op i slottets kakkelovne, spøgte han til forsamlingens store morskab.

I fakta-boksen herunder kan man se de kulinariske lækkerier, kongen bød sine gæster på denne torsdag aften  

Kong Harald og dronning Sonja
Kong Harald og dronning Sonja

Aftenens menu på slottet

Gullerodstatar - estragonmayonaisse og urtesalat

Syltet fjeldørred - med græskar fra Bygdø kongsgård, kartoffelbolle og wasabi-yoghurt

Elg fra Sikkelsdalen - Kartoffellasagne, porre, blomme samt sky af havtorn og granskud 

Mælke-chokolademousse - med sandkage og brombærsorbet 


Kilde: Det norske kongehus

 

  

Powered by Labrador CMS