Vil helst være nøgen
TV-stjernen Amanda Holden hader at have tøj på
Mange herhjemme kender bedst den engelske skuespiller Amanda Holden som mangeårigt medlem af dommerpanelet i 'Britiain's Got Talent'.
Lige nu er hun dog også aktuel med sit eget tv-show, 'The Italien Job' på BBC, hvor hun restaurerer et gammelt hus på Sicilien sammen med vennen Alan Carr.
Så rigtig mange 'Willies'
Netop her kommer hun ifølge The Sun med noget af en melding.
- Jeg hader at have tøj på, siger hun i en scene, hvor hun og Alan Carr går tur på en ekstrem varm dag.
Hun erklærer sig efterfølgende for nudist og nævner en tur til Korfu, hvor hun angiveligt afprøvede nøgenlivet.
- Jeg så rigtig mange 'Willies', siger hun. I England er det et slangudtryk for en penis.
Ofte let eller slet ikke påklædt
At den 51-årige stjerne - og skønhed - trives godt som Vorherre har skabt hende, bekræftes også af et kig på hendes Instagram-profil.
Her er hun ganske flittig til at dele fotos af sig selv med sine 1,8 millioner følgere.
Ofte meget let - og nogen gange slet ikke - påklædt.