Vil danse videre efter tabet
Cecilie Schmeichel fældede en tåre, da seerne afgjorde hendes exit fra ”Vild med Dans ”-semifinalen
Cecilie Schmeichel og Damian Czarnecki havde gjort det så godt i ”Vild med Dans”, men fredag aften faldt hammeren. Parret røg ud på en aften uden omdans, og Cecilie Schmeichel var tydeligt berørt efter afgørelsen, hvor hun fældede en tåre oven på det intense forløb.
– Vi er ærgerlige, men det var nogle dygtige finalister, vi var oppe imod, og semifinalen er da også meget godt hakket af, siger Cecilie Schmeichel med et forsigtigt smil til Newsbreak.dk oven på nederlaget.
Men Peter Schmeichels dygtige datter har ikke tænkt sig at sige farvel til dansen.
Vil danse videre
– Jeg kunne godt tænke mig at danse videre, men nu kan jeg så ikke bare ringe efter Damian. Det bliver ikke i så mange timer og med så mange blå mærker. Men jeg kan gøre det for hyggen og for sjov skyld uden at trinene behøver være perfekt, siger den 34-årige influencer med 100.000 følgere på Instagram.
– Jeg tænker at gå på et dansehold, så man er flere om at få boostet energien op. Dansen kan få dig til at føle sig lækker, fri og få følelser ud, fortsætter hun, der nu er klar til at tage en eksamen, der er blevet udsat.
Finale næste uge
– Jeg skal til eksamen i Leisure management. Så kan jeg alt indenfor event-koordinering, festivaler, koncerter og den slags i mit eget firma, siger Cecilie, 35-årige Damian i første omgang holder fri for bagefter at rejse til Tyskland, hvor han skal koreografere en forestilling.
Alle sæsonens par vender i øvrigt tilbage med en lille gensynsdans til finalen i ”Vild med dans” 2022 fredag i næste uge. Parrene der skal kæmpe om podiepladserne er Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen, Daniel Wagner og Asta Björk og Caspar Phillipson og Malene Østergaard.