Uffe har selv planlagt begravelsen

Familien fortæller om planerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere mangeårig udenrigsminister for Venstre Uffe Ellemann-Jensen bliver bisat tirsdag om en uge, efter at han døde i weekenden efter længere tids sygdom.

Det oplyser hans søn Jakob Ellemann-Jensen, der er formand for Venstre, ligesom hans far var.

- Uffe bliver begravet på tirsdag klokken 12 i Holmens Kirke. Han har selv planlagt begravelsen før sin død. For vores far vidste godt, at det snart var tid til at tage afsted, og derfor var han som sædvanligt et skridt foran os andre, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Det er endnu uvist, om det er et privat eller offentligt arrangement.

Blev hyldet

Uffe Ellemann-Jensen var soldat, journalist og siden politiker. Fra 1982-1993 var han udenrigsminister, og fra 1984-1998 var han formand for Venstre.

Han er efter sin død blevet hyldet for at knytte Balkan tættere til EU og for at have haft en samlende rolle i kølvandet på Sovjetunionens kollaps.

Uffe Ellemann-Jensen begraves først om en uge.
Uffe Ellemann-Jensen begraves først om en uge.

Han huskes for sit store engagement i europæisk politik, sin generøsitet og for at være hurtig i replikken. Han har som få politikere leveret bemærkninger, som vil blive husket årtier frem.

Ikke nemt

- Det er aldrig nemt at sige farvel til dem, man holder af. Men vores far levede sit liv fuldt ud, og vi glæder os derfor til at fejre hans liv og alt det, han har betydet for os og mange andre en sidste gang, når vi steder ham til hvile, skriver Jakob-Ellemann-Jensen.

Powered by Labrador CMS